Easy Fit

Skal du have forbrændt noget energi og er til varieret træning - så er dette holdet for dig. Kom og vær med en intensiv time, hvor der udover Easy Line maskinerne trænes med stepbræt, stor og lille bold, elastikker og andre redskaber, som instruktøren får lyst til at inddrage. Der vil indimellem være intervaltræning i form af Tabata Workout. Times afsluttes med udstræk.

Easy Line er 9 cirkeltræningsmaskiner fra Tecnogym, som er optimale til skånsom træning og bruges bla. til genoptræning efter skader. Her træner du for-og bagside i samme maskine med egen kropsvægt. Med disse 9 maskiner kan man udføre en effektiv træning, som kommer hele kroppens muskulatur igennem på en skånsom måde. Maskinerne kører på hydraulik fremfor vægte, så det er én selv, som bestemmer belastningen. Jo hurtigere man arbejder, jo hårdere bliver det.